Forside

 

Vejviser

 

Kontakt

Strandrestaurant Willemoes

Næsvej 23 - 5610 Assens - Tlf.+45 64 71 32 71

 

        Seværdigheder.    

 

Seværdigheder.

Assens er en 800 år gammel købstad med Danmarks smukkeste gade. I den charmerende og meget velbevarede bymidte findes købmandsgårde og gavlhuse i bindingsværk.

Assens har også moderne bygninger og butikker samt en hyggelig marina.

På Willemoesgårdens Mindestuer i Assens vises en søfartssamling med skibsmodeller, malerier, galionsfigurer, våben osv.

Fra Assens sejler en lille færge dagligt til øen Bågø, som er en idyllisk og naturskøn ø.

Strand.

Restauranten er beliggende på stranden på Assens Næs ca. 70 meter fra vandkanten.

Udflugtsmuligheder.

Besøg Vissenbjerg Terrariet - her findes Skandinaviens største terrarium med krybdyr og padder fra hele verden. Oplev også krokodiller, slanger, leguaner, frøer og mange andre eksotiske dyr på nært hold.

Ved middelalderborgen Hagenskov ved Ebberup er det muligt at opleve et gammelt fangehul.

Frydenlund Fuglepark ved Tommerup er en dejlig naturpark med 700 fugle fra hele verden, vandhuller, volierer og en savanne.

Besøg H.C. Andersens fødeby Odense; en moderne og stemningsfuld by med mange oplevelsesmuligheder i form af musik, teater, gøgl, gågader, caféer, restauranter og værtshuse. Her finder I også H.C. Andersens Hus, Jernbanemuseum, Den Fynske Landsby og Odense Zoo.

Wedellsborg Slot, der er ikke offentlig adgang til det smukke, men I kan nyde synet af slottet og den idylliske slotspark med bl.a. dådyr udefra.

Den hyggelige landsby Skydebjerg har et gadekær samt flere smukke bindingsværkshuse.


Aktiviter.

Tag en tur på den gamle jernbane:

Jernbanen går fra Assens til Tommerup. Udlejning af skinnecykler "Camping Willemoes Næsvej 19 Assens"

Lystfiskeri:

Sølvkysten ved Assens er noget af Danmarks bedste fiskevand, her fanges nogle af de største ørreder.

Brende Å, Fyns reneste vandløb med en samlet længde på 28 km, samt hele vejen rundt om halvøen Wedellsborg Hoved, som udgør en strækning på 5 km.

Flere Put & Take fiskesøer til rådighed i området.

Golf:

Golfspillere kan afprøve en af Fyns mange, attraktive golfbaner.

Barløseborg golfbane - Golfklub ved Glamsbjerg - Sunset Golf ved Glamsbjerg -  Golfklubben Lillebælt og Blommenslyst Golfklub.
 

Natur.

Assens, vestfyns perle! Her finder I ligger nogle af Danmarks skønneste naturområder.

Sønderby Klint - Helnæs - Bogø - Torøhuse - Emtekær mose - Wedellsborghalvøen - Frøbjerg Bagnehøj - Brende Mølle

 

 

Restaurant

A la carte

Fester

Busselskaber

Ferieboliger

Seværdigheder

Events