|
Restaurant.
Restaurant Willemoes er opkaldt efter søhelten
Peter
Willemoes
Peter Willemoes ( 11 maj 1783 i Assens -22 marts 1808
ved Sjællands Odde) var dansk søofficer. Han blev født i Assens
på Vestfyn.
Willemoes blev allerede 12 år gammel elev på
Søakademiet. I
1800, da han var 17 år, fik han sin første officersgrad som
sekondløjtnant, hvorefter han havde tjeneste på linjeskibene
Louise Augusta og Danmark.
I Slaget på Reden 2 april 1801 fik Willemoes stor berømmelse.
Han fik kommandoen over et flådebatteri, en synkefri flåde med
24 kanoner. Det kom til at ligge over for de to engelske mægtige
linjeskibe Elephant (med den navnkundige engelske admiral
Horatio Nelson om bord) og Ganges. Efter godt 1½ times
kamp måtte Willemoes give op og lade batteriet drive ud af
kampzonen.
Peter Willemoes var i en periode i russisk tjeneste, men
vendte hjem efter englændernes ran af flåden i 1807.
22. marts 1808 var Peter Willemoes om bord på linjeskibet
Prins Christian Frederik med 68 kanoner og en besætning på
576 mand på vej til Storebælt fra Norge. I Kattegat ud for
Sjællands Odde mødte de en engelsk flådeenhed bestående af to
linjeskibe, en fregat og to mindre skibe. Efter nogle timers
kamp måtte de give op, da skibet gik på grund.
Om bord var der 132 sårede og 69 dræbte, og blandt de dræbte var
den 24-årige Peter Willemoes.

|